Ren Gundsømagle

Brug 2 timer på søndag til at gøre Gundsømagle renere ...

Nu på søndag den 17. april 2016 holder Danmarks Naturfredningsforening sin årlige affaldsindsamling, hvor frivillige landet over samler affald der er smidt i naturen.

I Gundsømagle er der desværre også smidt affald i vores dejlige natur i og omkring byen. Det vil vi gerne gøre noget ved og har derfor tilmeldt Gundsømagle til affaldsindsamlingen.

Vi vil gerne have dig med til at hjælpe, så mød frisk op på P-pladsen ved Brugsen, søndag den 17. april 2016 kl. 10.00, hvor du får tildelt et område og affaldsposer.

Husk: handsker og tøj efter vejret, og gerne en skriggul vest.

De fyldte affaldsposer afleveres samme sted som de blev udleveret og vi sørger for den videre bortskaffelse.

Kom og hjælp vores landsby og naturen.

Ansvarlig for arrangementet er Katja & Peter Rørbye (Mobil 2047 2540), begge medlemmer af Landsbyrådet

 

Mange hilsener og på gensyn til en frisk søndag formiddag ude i naturen

Gundsømagle Landsbyråd