Flot DRAGEDAG på Ørebjerget i Guldddysse Skoven (Opdateret med NY video)
Landsbyrådet afholdt i søndags DRAGEDAG - og vejret var perfekt med vind og blå himmel!
06-10-2014 rev. 08-10-2014
Det var 6. år i træk at Gundsømagle Landsbyråd kunne invitere til DRAGEDAG på Ørebjerget lige nord for byen. Og med det perfekte vejr og en vind på 8 m/s var forudsætningerne prima. Og det benyttede rigtigt mange Gundsømaglere sig også af, såvel børn og legesyge voksne valfartede det den 28 høje bakke - og havde en pragtfuld søndag med både små og store drager. Byens drageentusiast nr. 1, Rumle Ebert, var selvfølgelig også til stede, og gjorde stor lykke med hans imponerende nummer med at sende bamser og andre tøjdyr op ad den lange line, for at sende dem ned igen i en flot faldskærm.
Landsbyrådet havde to præmier med hjemmefra. Den første gik til Hamit og hans familie, der sendte en lille hjemmelavet stabil drage op i ca. 100 m line. Den hang i lang tid højt og stabilt over det flotte område. Den anden præmie gik til Sjællands Drageklub, der var mødt talstærkt op med en række store og flotte drager.
I landsbyrådet er vi glade for det flotte fremmøde, og er ikke bange for at påstå at vi i år havde rekord i antal deltagere. Og alle så ud til at have en rigtig morsom dag med kampen om at sætte de spændende drager op højt på himmelen.
Vi mødes helt sikkert næste år - altid den første søndag i oktober.
Se her en lille video fra dagen HER
Og se en BAMSE blive sendt til himmels for at komme ned i en flot faldskærm HER
SIDSTE: Se Lars Hansen's flotte video med et kamera op og ned fra dragelinen HER