HANEBJÆLKEN afholdt sit arrangement nr. 50

 Med stor succes og en fyldt sal i Forsamlingshuset kunne Hanebjælken fejre sin koncert nr. 50

Hanebjælken blev stiftet i 2006 som et kulturelt projekt - og i et samarbejde mellem Forsamlingshuset og AOF Gundsø. De bærende kræfter og initiativtagerne var Werner Beim, Gert Salbæk og Gunnar Andersen, og de er alle 3 stadig med i aktiviterne. Men idag er der også et stort hold af frivillige ildsjælde med, som sørger for bordopdækning, annoncering, hyring af kunstnere mv., samt ikke mindst til at lave mad til de omkring 130-150 mennesker, der HVER gang kommer til de spændende arrangementer.

Werner fortæller at det første arragement var med Erik Grip, (februar 2006) - og at det ikke kunne løbe rundt økonomisk. Derfor fik man den lokale entreprenør Erik Lind til at kaste 5000,- i kassen. Idag løber interessereorganisationen fint rundt økonomisk, foranlediget af det altid flotte fremøde - til de ca. 6 årlige koncerter.  

På denne jubilæumsaften (22. januar 2014) havde man hyret koret ØRESOUND. De har før optrådt i foreningen for 3 år tilbage. Koret blev stiftet af Henriette Høffding, tidligere lærer på Margretheskolen, og hun er i dag stadig leder af koret sammen med Hanne Nissen her fra Gundsømagle. Og de mange fremødte fik sig, efter at de havde spist sig mæt i svensk skinke med tilbehør,   en række flotte numre serveret fra Forsamlingshusets gamle scene. Over 40 sangglade og entusiastiske sangere var samlet og sang så hårene rejste sig på mange af de fremmødte Gundsømaglere.

 

 Hør og se her lidt af "When I'am 64"

 Og hør og se  lidt af "Let It Shine"

 Se HER en række billeder fra aftenen