Poul Harrison i TOPFORM

 Hanebjælkens 10. arrangement på Gulddysse Kulturgård blev en gedigen success

 Flot sensommervejr fra en blå himmel, eminent god swingende jazz og koldt fadøl! Hvad mere kan man ønske sig? 

 Hele 297 mennesker, fortrinsvis fra Jyllinge og Gundsømagle, nød de liflige jazztoner fra et utroligt veloplagt Poul Harrison Band, der leverede et prægtigt show og var i sprudlende humør.

 Werner Beim fra Hanebjælken (AOF's kulturelle forening)  bød velkommen og sagde at dette var den sidste koncert i hans regi. Men at Landsbyrådet har lovet at tage over - og fortsætte rækken af 2 årlige jazz-koncerter - og de lover at føre konceptet videre i samme ånd, og stadig i godt samarbejde med både Hanebjælken og Gulddysse Kulturgård.

Se et par billeder fra den flotte sommerdag HER

Og se et klip af de glade jazz-musikere i nummeret "Bye Bye Black Bird"  HER