Fortsat mange indbrud i Gundsømagle
Bølgen af INDBRUD fortsætter i Gundsømagle
I de sidste par dage er det gået ud over:
Grydehøjvej - Vindue brudt op, Skabe og skuffer gennemrodet, pengeskab brudt op.
Kirkegårdsvej - Vindue brudt op, Fredag aften mellem 17:30 og lørdag ved 17-tiden.
Stendyssevej - Vindue brudt op, pengeskab fjernet
I de kommende dage vil vi her på siden fremkommme med tips og ideer til, hvordan du og andre kan forebygge og forhåbenligt hindre disse tyverier. Tips og ideer fra byens borgere er også velkomne ...
NABOHJÆLP
Snak med din naboer om holde øje med huset, når I ikke er hjemme. Og tilbyd samme hjælp til dine naboer. Få skilte til at klæbe på døre og vinduer - med NABO-hjælp. Se meget mere på siden nabohjælp.dk
LAD HUSET SE BEBOET UD
Lad lyset være tændt, eller bed din nabo om at tænde lyset om aftenen, hvis I ikke er hjemme. Sær et par sko foran døren. Lad et par haveredskaber og trillebøren stå fremme i haven. Lad der i det hele taget se ud, som om der er nogle hjemme. Hvis naboen har 2 biler, og I selv er borte i jeres eneste bil, så lad naboen parkere i jeres garage. Der er sikkert mange flere ideer til dette emne ....
FÅ SIKRET DINE VINDUER OG DØRE
Extra beslag til indersiden af vinduer og døre er en RIGTIG GOD investering. Og ganke billige. De koster fra 140,- og opefter, men er effektive. Se blot ovenfor, hvordan tyvene er kommet ind. Et centrum-vindue fra halvfjerneserne er meget nemt et åbne, hvis det ikke er sikret ekstra. Det Kriminal Præventive Råd har udgivet en folder "Beskyt dig mod indbrud .." som giver mange gode råd.
LÅS DØRE TIL VÆRELSER
Hvis tyven er kommet ind igennem et værelse, og skal ud i huset - så lad ham møde en låst dør!
OPSÆT BEVÆGELSESSENSORER
De tænder automatisk lys, når nogen nærmer sig. Kan fås billigt i ethvert byggemarked.
UNDGÅ AT FORTÆLLE AT DU ER PÅ FERIE
Lad være med at forælle på Facebook mv. at du skal på ferie! Hvis du absolut vil lægge swimmingpool-billeder ind på FB for at gøre dine venner misundlige, så vent med det - til du er kommet hjem igen :-)
FÅ OPSAT EN TYVERIALARM
Markedet bugner med gode (og mindre gode) tilbud. Forhør dig om erfaringer hos dine venner.
TAG BILLEDER AF DINE VÆRDIFULDE EJENDELE
Smykker, malerier mv. kan med fordel fotograferes - og gemmes f.eks. på nettet, og ikke på den bærbare computer, så de er væk sammen med den :-) De kan også gemmes på en extern harddisk, som så opbeveres andetsteds i huset.
