Roskilde Kommune får Con Amore prisen 2020 - efter indstilling fra Landsbyrådet
BREAKING NEWS:
Søndag d. 22. november 2020:
Roskilde Kommune fik idag Con Amore prisen 2020 - efter indstilling fra Gundsømagle Landsbyråd ...
Det er foreningen AKKS (=Amatørenes Kunst og Kultur Samråd) der hvert år uddeler en pris pris - Con Amore Prisen til den kommune, som har gjort en stor og prisværdig indsats på det kulturelle område, især i forbindelse med kunstneriske amatørmusikere.
I opløbet var 3 kommuner nomineret: Holstebro, Roskilde og Guldborgsund.
Og på et zoom-møde søndag 22-11-2020 kl. 13:30 kom afgørelsen.
Tidligere har disse kommuner fået prisen: Frederiksberg, Sønderborg, Herning, Høje Taastrup, Rudersdal og senest Rebild i 2019.
I Landsbyrådets indstilling lagde vi bla. vægt på at kulturen i Roskilde også kommer ud i de mindre landsbyer, hvor vi nyder godt af tilskud til Jazz, Byfest, børneteater og til zebraby-projekterne. Roskilde har også en eminent hjemmeside, med vejledning til at arrangere events - og med gode vejledninger i at søge de kulturelle puljer. De respekterer de frivillige kræfter, og Roskilde Kommune behandler dem fint med årlige priser og events som "frivillig fredag".
Roskilde Kommune får et diplom, og den indstillende forening får kr. 8000,-. Dem vil Landsbyrådet bruge til at lave et arrangement i Forsamlingshuset sammen med Hanebjælken, som i den grad fortjener ros for sine 6 gange årlige arrangementer i Gundsømagle - når ellers ikke corona-tiden raser.
I Landsbyrådet er vi ganske stolte over prisen til Roskilde Kommune, og mener at den er SÅ fortjent. VI ser hen til - når corona-krisen tillader det, at vi kan fejre begivenheden med et godt spændende arrangement i byens gamle Forsamlingshus.