Post date:
-
Stort Loppe-/Kræmmermarked på Rosentorvet 22/8/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 11:19Lørdag d. 22. august havde Rosentorvet i Gundsømagle adskillige flere besøgende end vanligt. Årsagen var at Landsbyrådet i samarbejde med butikkerne på Rosentorvet havde inviteret til stort Loppe- og Kræmmermarked. Rigtigt mange havde fået stadeplads, og havde tømt kælderen og børneværelserne for legetøj, tøj, sko, vaser, gamle LP-plader, lamper og meget mere. Og fra kl 10 til kl 13 var der mange brugbare ting, der skiftede ejermand.
-
Gundsømagle rullede for første gang 21/6/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 11:03Søndag d. 21. juni afholdt Gundsømagle Landsbyråd et rask rulleskøjteløb i og omkring landsbyen. Arrangementet var det første i rækken af en serie planlagte aktiviteter, der skal bringe lidt mere i byen. Og der var faktisk tale om hele 3 løb, et børneløb rundt på stierne, et mellemløb hele vejen rundt om byen og et storløb helt ud omkring Østrup og tilbage igen.
-
Sol og Jazz på Gulddysse Kulturgård 30/5/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 10:51AOF og Gulddyssegården havde den sidste lørdag i maj arrangeret en flot jazz-komsammen på Gundsømagles nye Kulturgård.
Landsbyrådet var med til at servere kolde fadøl/vand og varme pølser til de over 200 fremmødte interesserede mennesker, og Morten Janke, formand for Landsbyrådet, fik så samtidig lejlighed til at fortælle om foreningens virke og ideer.
-
Foretræde for Trafikudvalget 12/3/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 10:34Den 12. marts 2009 var 4 medlemmer af Gundsømagle Landsbyråd draget til Christiansborg, hvor de havde fået foretræde for det samlede Trafikudvalg. Anledningen var, at Landsbyrådet ville gøre udvalget opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at lægge en tilkørsel til den kommende motorvej lige øst for byen. Det vil givetvis føre til en meget voldsom stigende trafik gennem Gundsømagle. Udvalget så som sådant positivt på vores forslag om helt til droppe "tilkørsel 6".
-
Blæsende dragedag 4/10/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 11:29D. 4 oktober var dagen, hvor Gundsømagle Landsbyråd havde indkaldt glade børn og voksne til at lege med drager, på den dejlige høj "Ørebjerget" ved Gulddysseskoven. Vinden manglede ikke, idet der var stiv kuling - ja, nærmest storm, fra vest. Mange mødte dog op alligevel med egne drager, store og små og også hjemmelavede flotte drager.
-
Flot og spændende guidet rundtur i Gulddysseskoven 8/9/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 11:26Gundsømagle Landsbyråd havde vejrguderne med sig, da de i det flotteste sen-sommervejr 8. september havde indbudt til guidet rundtur i den nye Gulddysseskov nord for byen.
-
Endnu en flot sommerlørdag på Gulddysse Kulturgård 27/6/2009
Skrevet af Thomas Fagerhoj, 13 februar, 2010 - 11:12Lørdag d. 27/6 skinnede solen igen over Gulddysse Kulturgård. Landsbyrådet var endnu en gang indbudt til at hjælpe med til et flot initiativ taget af AOF og Gulddyssegården.
Denne gang spillede et livligt band "Six Foot Stompers" for de rigtigt mange glade personer, der var dukket op fra Jyllinge og Gundsømagle. Og i pauserne kunne man bese den smukke gård, som er utroligt flot istandsat af medlemmerne af Gulddysse Kulturgård.